Den censurerede croquisudstilling

Croquisfestivalen slutter med en censureret croquisudstilling, hvor 2 anerkendte kunstnere og Skovbo Kunstforenings formand udvælger 25 værker til ophængning kl. 15, og de vil herefter blive præsenteret og kommenteret af censorerne.

Blandt de 25 værker vil der blive udvalgt værker til præmiering.

Det er naturligvis frivilligt, om man ønsker at lægge tegninger frem til kunstnerisk og faglig bedømmelse, men ligesom vi opfordrer deltagerne til at hænge deres tegninger op på opslagstavlerne til gensidig drøftelse og inspiration, så opfordrer vi også alle til at deltage i denne afsluttende del af croquisfestivalen.

Det har altid været spændende at høre censorernes beskrivelser af og kommentarer til de 25 værker, der bliver udvalgt.

Man deltager ved at indlevere 3 tegninger inden kl. 13 om søndagen.

De 3 censorer i 2017 er:

Mette Rishøj, Gunnar Nielsen og Henry Rossle.

Mette Rishøj (f.1972).
Bor og arbejder i København.Rishøjs værker er visuelle kollisioner. De mange lag på både malerier og collager fortæller historien om menneskets møde med naturen og konfrontation med vores egen civilisation på en legende, humorfuld og overraskende måde. Der er noget på færde i de voldsomme udtryk, hvor ekspressivitet møder stram linjeføring.

Mette Rishøjs billeder er ikke for nybegyndere. De stiller krav til beskueren. De udfordrer. De vækker uro, måske angst. Men især glæde og undren. Det er billeder, der kradser lidt i øjet.

Mette Rishøj har haft utallige separatudstillinger i ind- og udland og har udstillet på de vigtigste censurerede udstillinger. Desuden har hun udstillet på Randers og Fanø Kunstmuseum og har fornyeligt haft en succesfuld udstilling på Galleri Christoffer Egelund.

Mette er fast gæsteunderviser og foredragsholder på Kunstlinjerne på Testrup– og Engelsholm Højskole.

Se mere www.metterishoj.dk eller facebook ‘Mette Rishoj


Gunnar Nielsen – bor og arbejder i København.

Gunnar arbejder meget eksperimentelt med grafik, foto, tegning og maleri. Han blander bevidst mange udtryksformer og teknikker og får på den måde et meget facetteret udtryk af den nutidige verden.

Gunnar har udover sin egen produktion også fået tid til at undervise, og mange har haft gavn af hans meget pædagogiske og tåmodige undervisningsform.

Gunnar fik prisen som årets Skovhuskunstner for udstillingen STATUS 2, afholdt nov/dec 2015 i Skovhuset ved Søndersø.

Gunnar er udstillingsaktuel med udstillingen “DEN SORTE SKOLE” – Fyn Grafiske Værksted 40 års jubilæums udstilling Kastrupgårdsamlingen  1. marts – 5. juni 2017, hvor der også er udgivet en bog: “Den Sorte Skole”.