Den censurerede croquisudstilling

Croquisfestivalen sluttede med en censureret croquisudstilling, hvor 2 anerkendte kunstnere og Skovbo Kunstforenings formand udvalgte 25 værker til ophængning kl. 15, og de blev herefter præsenteret og kommenteret af censorerne.
Blandt de 25 værker blev der udvalgt enkelte værker til præmiering.

Censorer ved croquisfestival 2018 var Louise Hindsgavl og Kristian Vodder Svensson samt kunstforeningens formand Henry Rossle.

Louise Hindsgavl præsenterede sit arbejde på Croquisfestivalen i 2017, hvor hun suverænt charmerede hele salen med sin energi, sine fantastiske værker og sin åbenhed for diskussion af og brug af sit fascinerende medie – det hvide porcelæn. Se mere på www.louisehindsgavl.dk.

Kristian Vodder Svensson præsenterede sit arbejde på Croquisfestivalen i 2016 og har haft en stormende debut på den danske kunstscene med udstillinger over det meste af Danmark.

Se mere på www.gallerinb.com.

 

Henry Rossle, formand for Skovbo Kunstforening, er den 3. censor ved croquisfestivalens censurering, men som han siger, så griber han kun ind, hvis de 2 valgte censorer er uenige.