Åbningsscenen søndag

Åbningsscenen søndag kl. 9:45 har på Croquisfestivalen altid været noget udover det sædvanlige, og så vil vi gerne lave et tilbud til dig, så du springer ud af sengen, tager dit tegnemateriale i hånden og skynder dig hen til festivalen, selvom du står en time tidligere op, fordi sommertiden starter denne søndag.

Dette års åbningsscene er meget simpelt – vi udstyrer 5 croquismodeller med en stav hver og sender dem på en odyssé på en udvidet stor scene. Vi ved ikke, hvad der vil ske, når de 5 modeller bevæger sig forskudt med en hastighed på ½ minut og 1 minuts interval.

Vil der danne sig en vandrings-historie eller lægger modellernes tilfældige stillinger op til jagtscener eller måske stavkampscener??

Scenen appellerer til hurtighed og tegnernes egen kreativitet.