Censureret udstilling

Festivalen slutter med en censureret croquisudstilling, hvor der udvælges 20 af deltagernes værker til ophængning. De vil herefter blive præsenteret og kommenteret af censorerne.

Blandt de 20 værker vil censorerne udvælge enkelte værker til præmiering.

Ellen Schouw, 1. præmie 2017
Nina T. Litsegaard, 2. præmie 2018

Du har som deltager på festivalen også en stemme, idet vi slutter festivalen af med en publikumspris. Det foregår ved at deltagerne sætter en “post it” på det værk ud af de ophængte 20 værker, som de mener er det bedste.

Der er naturligvis også en præmie til den deltager, som får flest stemmer.

CENSORER

Årets censorer er to spændende kunstnere, som er solidt repræsenteret på den Danske kunstscene.

Allan Otte er født 1978 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002-2007.

Allan er en af de mest bemærkelsesværdige malere på den hjemlige kunstscene. Han betager publikum og anmeldere med sine smukke og overraskende skildringer af det danske landskab. Det er imidlertid ikke landskabet i sin traditionelle og romantiske version, der interesserer Allan Otte. I stedet er han interesseret i at se bagom idyllen og ind i den moderne virkelighed.

Han er repræsenteret på bl.a. Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, Skive Kunstmuseum, Arken, Ishøj.Herudover har han modtaget flere legater og haft en del soloudstillinger.

Astrid Marie Christiansen er født i 1981og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2006-2012.

Astrid er en kunstner der ikke vil lade os have det for nemt. Hendes værker appellerer med en umiddelbarhed til beskueren ved farverige eksplosioner og geometriske former i foranderlige mønstre og kompositioner virker som både motiv og motivation og man får fornemmelsen af, at værkerne taler om noget, der er godt.

Bag sig har hun en bred vifte af udstillinger. Soloudstillinger, duoudstillinger og gruppeudstillinger samt mange af store og mindre installationsudstillinger og  har
herudover modtaget en del priser.

Billede af fotograf: Torben Petersen

VÆRKERNE FRA DEN CENSUREREDE UDSTILLING 2022

Ønsker du at se et af nedenstående fotos i større format, så klik på det. Du kan efterfølgende bladre i hele fotoserien: