Skovbo Kunstforening

Fernisering af Peter Martensens udstilling Portrætter og Prospekter

Croquisfestival.dk

Croquisfestivalen 2023

Om os

Formål

At fremme interessen for kunst i lokalområdet. Det sker først og fremmest gennem offentligt tilgængelige arrangementer.

Kunstudstillinger

I Borup Kulturhus afholdes der hvert år 7 store udstillinger med et højt kunstnerisk niveau. Herudover arrangeres der mindre udstillinger hos foreningens institutions- og firmamedlemmer og dette fortrinsvis af lokale kunstnere.

Croquisfestivalen

Et årligt weekendarrangement i slutningen af marts med deltagelse af op til 80 professionelle og amatører fra hele Danmark og de andre nordiske lande.

Folkeudstillingen

Årets sidste udstilling er altid den ucensurerede Folkeudstilling med plads til 30 kunstnere.

Mandagscroquis

Hver anden mandag formiddag – 6 gange i foråret og 6 gange i efteråret – mødes op ti 15 af foreningens passionerede croquistegnere til croquistegning i Borup Kulturhus.

Fællesatelier

I Skovbo Kulturhus råder Kunstforeningen over lokaler, hvor op til 10 af foreningens medlemmer kan arbejde med deres kunst.

Kunst og Kultur

I samarbejde med andre kulturforeninger i byen arrangerer vi to årlige foredrag, hvor en forfatter, der har skrevet en roman om en kunstner, holder et foredrag om værket.

Skulpturparken

Skovbo Kunstforening arbejder løbende på, at skulpturparken ved Møllelundgården, ved Kulturhuset og i byen markerer en kunstvandring gennem Borup.

Med ovenstående og andre aktiviteter arbejder Skovbo Kunstforening aktivt for at sætte Borup Kulturhus på landkortet som et center for kunst og kultur på Midtsjælland.